Wellnessophold i Skagen

Skagen er et af de mest eftertragtede feriemål i Danmark og man skal være tidligt ude, hvis man skal gøre sig forhåbning om, at få et hotelværelse eller ferielejlighed i højsæsonen.
Så hvis et wellnessophold i Skagen står på ønskesedlen, skal der bestilles plads allerede i løbet af foråret.
Wellnessophold i Skagen

Hoteller i og nær Skagen
Vi har fundet nogle kendte og mindre kendte hoteller frem, som byder på alt fra ren afslapning uden luksus til det ypperste luksus med spa og wellness.

Tannishus Hotel
Tannishus Hotel
Hotellet ligger godt nok 35 km fra Skagen by, men byder på lejligheder i 4 størrelser, som er til at betale for de fleste.
Tannishus Hotel ligger lige bag første klitrække på Tversted Strand i Bindslev. Her er 103 hyggelige ferielejligheder med køkken og alt det nødvendige udstyr.
Hotellet råder over en sauna og en indendørs pool, så der er ikke meget spa-hotel over stedet, men der tilbydes også forskellige massager samt akupunktur.

Hjorths Badehotel
Hjorths Badehotel
Egentligt er der tale om to hoteller som er slået sammen – Hjorths Hotel fra 1800 tallet og Kokholms Hotel fra begyndelsen af 1900-tallet.
Her er alle værelser spartansk indrettet og har f.eks. ingen TV. Nogle af værelserne på Hjorths Hotel har heller ikke eget toilet og bad. Men her er en god restaurant og meningen er, at man her skal slappe af og stresse ned. Og det er jo også den oprindelige mening med badehotellerne.

Ruths Hotel
Ruths Hotel Skagen
Her er der tale om 5-stjernet luksus midt i Gammel Skagen. Man bor i luksuriøst indrettede værelser med Dux-senge og kan få gastronomiske oplevelser i hotellets spisesteder og restauranter. Det historiske hotel består faktisk af flere bygninger, så der tilbydes et bredt udbud af værelser, suiter og lejligheder.
Hotellet råder over en spa-afdeling, hvor der tilbydes mange lækre wellness-behandlinger.

This entry was posted in Danmark and tagged , , . Bookmark the permalink.